GIRL POWER

Hvilken fantastisk dag, at komme en tur forbi Padel banerne i HSPK. Ikke nok med at vi havde en Americano turnering i gang mellem 8 af klubbens kvindlige medlemmer, med efterfølgende frokost. Lige i klubbens ånd.

Der var også godt gang i byggeriet, hvor Tommy fra padelhal.dk var forbi for at kvalitetssikre sidste fase af asfaltarbejdet på de nye baner. Vi havde i forbindelse med etableringen af de fire nye Padel baner, brug for lidt mere end en hjælpende hånd. Verdens største hybrid mobilkran lagde vejen forbi. 72 ton, 35 meter høj og 1750 kg i 60 meter strakt arm, var lige det vi manglede. Byggeriet er et par uger forsinket, men alt skulle gerne være færdigt sidst på måneden.

Vi kan ikke beskrive hvor meget vi glæder os til at få lidt mere spilletid til klubbens medlemmer. Der ud over kan vi også fortælle, at der til foråret, vil blive lavet underlag og nyt græstæppe på de eksisterende 4 baner. Fantastisk med ens græstæppe på alle baner.

Arbejdet skrider frem…

Vi ses på banerne.

Holbæk Sportsby Padel Klub

Padel for alle – VAMOS